Zug.DK

Den britiske regering vil indføre en lov, der skal gøre det forbudt nogensinde at sælge tobaksprodukter til personer, der er født efter 1. januar 2009.

Et forslag til loven fremsættes i det britiske parlament onsdag, og det er et forsøg fra den konservative regerings side på at indfri et løfte om, at rygning skal udfases blandt unge mennesker.

Hvis loven bliver realitet vil Storbritannien være blandt de lande i verden, der har den strengeste tobakslovgivning.

Regeringen siger, at rygning ikke bliver ulovligt - så dem, der på lovlig vis kan købe tobak, bliver ikke påvirket.

- Hvis vi vil skabe en bedre fremtid for vores børn, er vi nødt til at tackle den største undgåelige årsag til dårligt helbred, handicap og død: Rygning, siger Rishi Sunak, der er premierminister i Storbritannien.

Kritikere siger, at tiltaget er "ukonservativt", og den tidligere premierminister Liz Truss er blandt flere medlemmer af regeringspartiet, der siger, at de har tænkt sig at stemme imod lovforslaget.

Trods modstanden ventes loven at blive vedtaget med hjælp fra oppositionspartiet Labour, der har antydet, at det støtter tiltaget.

I februar blev en lignende lov, der var indført i New Zealand, der gjorde det forbudt at sælge tobak til alle født efter 1. januar 2009, ophævet af landets nye koalitionsregering.

Den britiske regering siger, at rygning koster det britiske sundhedsvæsen, NHS, og landets økonomi omkring 17 milliarder pund - svarende til omkring 148 milliarder kroner - om året.

En stor stigning i antallet af personer, der bruger såkaldte vapes eller puffbars, har tvunget den britiske regering, der fortaler af vaping som et led i at reducere antallet af rygere, til at overveje at indføre strengere kontrol.

Under den foreslåede lov vil der også komme regler for, hvordan vapes kan vises i butikker, hvilke smagsvarianter der må være samt indpakning af vapes.

Det sker for at stoppe stigningen i unge mennesker, der bruger vapes.

/ritzau/Reuters

Risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme som hiv-smittet stiger, efter at man har haft corona.

Det viser et internationalt studie, som Raquel Martin Iguacel, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), har stået i spidsen for.

- Vi undersøgte forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos hiv-patienter efter covid, og vi kunne se, at risikoen var øget med 30 procent et år efter covid-infektion, siger hun.

Derfor kommer Raquel Martin Iguacel med en klar opfordring til hiv-patienter:

- For at forebygge det, er det vigtigt, at man bliver vaccineret mod covid. Hvis man har haft covid, er det godt at være opmærksom på andre risikofaktorer som eksempelvis rygning, sukkersyge eller forhøjet kolesterol, siger hun.

Forskerne har undersøgt i alt cirka 18.000 hiv-patienter, hvoraf 14.000 ikke tidligere havde været diagnosticeret med corona, mens den resterende del havde.

I alt fik 832 en hjerte-kar-sygdom, og forskerne fandt, at de personer, som havde haft corona, havde en øget risiko på 30 procent i året efter at have været smittet med corona.

Ifølge Raquel Martin Iguacel var der oftest tale om blodpropper i lunger eller ben eller hjertesvigt.

Sundhedsstyrelsen tilbyder i øjeblikket alle over 65 år og personer, som er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb en vaccine. Desuden tilbydes gravide i andet og tredje trimester at blive vaccineret.

Raquel Martin Iguacels forskning har ikke set på, hvordan risikoen udvikler sig efter et år. Men det viste, at risikoen var størst i løbet af årets første seks måneder.

- Risikoen var størst inden for det første halve år, og den ser ud til at være mindre i slutningen af det første år. Så jeg kan forestille mig, at risikoen falder, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed, siger Raquel Martin Iguacel.

Det er i forvejen kendt, at risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er omkring dobbelt så høj for hiv-patienter som for en gennemsnitlig person.

Om andre personer med øget risiko for at få en hjerte-kar-sygdom også får ekstra forhøjet risiko efter at have haft corona, fortæller studiet ikke noget om.

/ritzau/

Techselskabet Apple dropper et årelangt projekt, der involverede 2000 ansatte, om at udvikle en elbil.

Det offentliggjorde selskabet internt tirsdag lokal tid, skriver mediet Bloomberg.

Mange af de ansatte, der arbejdede på projektet, vil blive overflyttet til den afdeling, som arbejder med kunstig intelligens.

Derudover vil en række af de ansatte blive fyret, men det er uklart hvor mange.

Udviklingen er blevet mødt med tilsyneladende begejstring hos Elon Musk, topchefen i elbilselskabet Tesla, der som svar på nyheden har delt et opslag på det sociale medie X med en emoji, der gør honnør, og en cigaret.

Projektet, der havde fået navnet Titan, ville have gjort Apple til en spiller på et marked, virksomheden ikke før har rørt.

Apple begyndte ifølge Bloomberg at arbejde på projektet i 2014 og havde planer om at udvikle en fuldt ud selvkørende og stemmestyret elbil med et interiør som en limousine.

Allerede fra start havde Apple dog udfordringer, og selskabet var nødt til at skifte ledelse og strategi flere gange.

Trods ti år på bagen var Apple stadig flere år fra rent faktisk at sende en elbil på vejene.

Foruden udfordringer med at udvikle selve designet på bilen har selskabet kæmpet med at få styr på den selvkørende teknologi.

Ultimativt kom beslutningen på et tidspunkt, hvor dampen ifølge Bloomberg er gået en smule af markedet for elbiler på grund af høje priser og manglende ladeinfrastruktur.

På den baggrund har store producenter som General Motors og Ford rykket opmærksomheden hen mod hybridbiler.

Selv Tesla har ifølge Bloomberg advaret om, at væksten i selskabets salg i USA i 2024 falder til blot 11 procent mod 47 procent sidste år.

/ritzau/

Hvis du normalt kører rundt på en ladcykel fra Babboe, så lad den blive hjemme i morgen tidlig.

Sådan lyder det torsdag fra Stine Müller, som er projektleder ved Forbrugerrådet Tænk.

Udmeldingen kommer, efter at ladcykelproducenten Babboe torsdag med øjeblikkelig virkning midlertidigt besluttede at stoppe salget af alle sine ladcykler i Danmark.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler med afsæt i oplysninger fra Babboes hjemmeside, at danske forbrugere foreløbigt bør følge Babboes anbefaling om ikke at anvende Babboes ladcykler.

Og det er Forbrugerrådet Tænk altså enig med Sikkerhedsstyrelsen i.

- Forbrugerne skal følge den udmelding og lade ladcyklen stå, indtil vi ved noget mere om, hvad problemet er med dem, siger Stine Müller til Ritzau.

- Det kan selvfølgelig være frustrerende som cykelejer at få den besked, men vi vil opfordre folk til at følge den.

Babboe er blevet informeret om, at den hollandske fødevare- og forbrugersikkerhedsmyndighed (NVWA) har henvendt sig til virksomhedens hollandske leverandør vedrørende manglende dokumentation i forhold til sikkerhedsgodkendelser.

Det er derfor, at Babboe midlertidigt har stoppet salget af ladcykler i Danmark.

NVWA igangsatte en undersøgelse i slutningen af 2023, efter at virksomheden havde modtaget flere henvendelser om ødelagte "rammer".

Den hollandske myndighed har foretaget en risikovurdering og vurderet, at ødelagte rammer kan føre til "meget alvorlige skader".

Det gives som et eksempel, at børn kan risikere at falde ud af kurven, hvis stellet knækker. Det er især farligt, hvis det sker i tung trafik, lyder det.

Babboe skriver, at virksomheden er bekendt med, at dens hollandske leverandør er i samråd med NVWA for at forberede en tilbagekaldelse af visse modeller.

Virksomheden oplyser, at der ikke har været nogen indikationer eller indberetninger om sikkerhedsudfordringer i Danmark.

- Hvis man har oplevet problemer med cyklen, er det rigtig fint at melde det til Sikkerhedsstyrelsen, som jo er den myndighed, der kigger på det her i Danmark. Så kan de tage de informationer med i betragtning, siger Stine Müller.

Ifølge den hollandske ladcykelproducents egen hjemmeside er Babboe den mest solgte el-ladcykel i Europa.

/ritzau/

I Storbritannien er der lovgivning på vej, som skal forebygge, at puff bars bliver markedsført til børn samt forhindre salg til mindreårige.

Det skriver det britiske medie BBC.

Puff bars er en slags e-cigaretter, som indeholder nikotin og er tilsat smagsstoffer.

Tal fra en velgørenhedsorganisation med fokus på rygning og helbred peger på, at der er 7,6 procent af briter mellem 11 og 17 år, der regelmæssigt eller ved lejlighed ryger e-cigaretter.

Der er dermed sket en stigning fra 2020, hvor det drejede sig om 4,1 procent.

Forbuddet forventes at gælde på tværs af Storbritannien, melder regeringen ifølge mediet.

Premierminister Rishi Sunak ventes at uddybe den nye politik mandag, hvor han skal besøge en skole.

- Som enhver forældre eller lærer ved, er en af de mest bekymrende tendenser i øjeblikket stigningen i rygning af e-cigaretter blandt børn, og vi må handle, før det bliver til en epidemi, siger han i en udtalelse.

Det er i Storbritannien i forvejen ulovligt at sælge dem til personer under 18 år, men ifølge regeringen er puff bars alligevel en "nøgledrivkraft bag den alarmerende stigning i de unges forbrug".

Blandt andet skal det blive forbudt at sælge puff bars med smage, som er målrettet børn, og det vil blive påkrævet, at de produceres i en mere simpel og mindre iøjnefaldende indpakning.

Det står ikke klart, hvornår forbuddet vil blive indført.

Regeringen vil desuden have, at puff bars i butikker opbevares ude af syne for børn og væk fra andre produkter, som børn kunne tænkes at købe. Eksempelvis slik.

Der vil finde en offentlig høring sted for at afgøre, hvilke smage der skal forbydes. Blandt de børnevenlige puff bar-smage findes småkager, marmelade og forskellige energidrikke.

I Danmark er det i forvejen ulovligt at markedsføre puff bars.

/ritzau/

De ses i utallige farver og former, på voksne og børn, i bybilledet og til cykelløb: Cykelhjelme. Men snart kan det være fortid med et af de nyeste skud på stammen, Hövding-hjelmen.

Egentlig er Hövding-hjelmen ikke en hjelm, men en krave med indbygget airbag. Den er udbredt blandt byboere, der ikke vil have frisuren ødelagt, men gerne vil beskytte hovedet.

Men for nylig opfordrede Sikkerhedsstyrelsen danske forhandlere til at stoppe med at sælge Hövding 3-hjelmen. De svenske myndigheder har helt fjernet den fra markedet. Nu er cykelhjelmsproducenten gået konkurs, og de fralægger sig al ansvar for sikkerheden ved fortsat brug af produktet, står der på deres hjemmeside.

Brugen af cykelhjelm er steget markant siden 2004, hvor Rådet for Sikker Trafik begyndte at registrere den. For 20 år siden brugte 6 procent af de voksne hjelm i bytrafikken. Blandt børn i skoletrafikken var tallet 33 procent. De nyeste tal er fra 2022 og viser, at præcis halvdelen af de voksne i byerne bruger cykelhjelm, mens tallet for skoletrafikken er 79 procent. 95 procent for de 6-9-årige. 

Pernille Ehlers har arbejdet med at promovere brugen af cykelhjelm siden slutningen af 1990’erne. Først i Nordjyllands Amt, og siden 2000 i Rådet for Sikker Trafik, hvor hun i dag er chefkonsulent. På væggen på hendes kontor i København hænger en af de helt tidlige modeller. ”Tomatkassen”, kalder de den, fordi den er stor og af hvid flamingo.

”Den er virkelig grim,” griner hun.

Men de seneste godt 25 år har Pernille Ehlers ikke bare været vidne til, at cykelhjelmene er blevet flottere og mere funktionelle. Hun har også set synet på hjelmene ændre sig.

Da hun var med til at udrulle de første kampagner i 1990’erne, var børnene egentlig nemme nok at få til at bruge cykelhjelm, fortæller hun. Det var straks sværere at overbevise unge og voksne.

"I starten var det virkelig op ad bakke. Cykelhjelmene var heller ikke specielt smarte, de var tunge, og der var ikke så mange modeller. En cykelhjelm var kikset. Og du var en duks, hvis du kørte med cykelhjelm,” siger hun.

Med tiden har kampagner og forskning cementeret, at det er en ”meget god idé” at købe en cykelhjelm, siger Pernille Ehlers. Ikke mindst fordi den reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med 60 procent.

”I dag er grundstemningen omkring cykelhjelmen, at hvis du bruger den, så er du klog og ansvarlig. Og det er helt, helt anderledes, end det var for 20 år siden,” siger hun.

Ifølge Pernille Ehlers er det centralt, at man i Danmark altid har promoveret frivillig brug af cykelhjelm, forklarer hun:

”Vi har aldrig ment, at det skal være lovpligtigt. Og det, tror jeg, er en vigtig grund til, at der i dag er sådan en positiv vibe omkring cykelhjelme. Der er ikke nogen, der har fået den tvunget ned over hovedet.”

Men ser man på cykelsporten, så er der faktisk nogen, der har fået tvunget hjelmen ned over hovedet. I 2004 blev det obligatorisk at bære hjem i professionelle cykelløb. Reglen blev vedtaget efter et dødsstyrt og vakte mange protester, fortæller forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt. Det var både grimt og varmt at køre med hjelm, lød modstanden fra cykelrytterne, der er et forfængeligt folkefærd, siger han:

”For cykelryttere er det en elementær del af deres arbejde, at de skal se godt ud. Du møder ikke en cykelrytter, som ikke går op i, hvordan strømperne sidder, og at tøjet og cyklen er plads."

Især cykelrytteren Jesper Skibby huskes for sin modstand mod hjelmen. Fem måneder efter et styrt, der gav ham kraniebrud, blev han i 1993 spurgt, om han nu ville bruge hjelm. "Det er jo ikke Sverige. Det må jeg vel selv om", svarede han dengang. Jesper Skibby har dog senere skrevet på Instagram, at styrtet blev en livslektion for ham.

Ud over den rent æstetiske modstand vurderer Bastian Emil Goldschmidt, at der var noget dybereliggende på spil: Ingen skal fortælle en cykelrytter, hvad vedkommende skal gøre.

”Der er i cykelsporten et spil mellem dristighed og dumdristighed, fristes jeg nogle gange til at sige. Cykelryttere tager chancer, som de færreste mennesker ville tage. Og det farlige bliver mere et vilkår, end det bliver noget, man til daglig går og er bange for,” siger han.

Men hjelmen endte som bekendt med at blive en fast del af uniformen. Fordi cykelryttere skal agere forbilleder for tilskuerne. Og fordi hjelmen æstetisk passer godt til den hypermoderne, teknologiske racercykel, siger Bastian Emil Goldschmidt.

”Men tiden før hjelme bliver romantiseret enormt meget. Der er en stor nostalgi i alle de her billeder fra 1970'erne og 1980'erne af de mere brogede, uperfekte cykelhelte. Det er minder om en mere ubekymret tid, som har en meget stor tiltrækningskraft."

Og Hövding-hjelmen? Den ser man ned på i cykelkredse, er Bastian Emil Goldschmidt ret sikker på.

”Fordi det ser åndssvagt ud, og fordi sikkerhedslængslen bliver for overdrevet,” siger han.

Hvad angår sikkerheden, mener Rådet for Sikker Trafik stadig, at det er bedre at bruge sin Hövding 3-hjelm end slet ikke at bruge hjelm. Men de anbefaler at skifte til en traditionel cykelhjelm, hvis man føler sig utryg.

denne vinter 
er ikke som den plejer 
der er en flok af engle

Det er januar, og temperaturen ligger lige omkring frysepunktet ved Utterslev Mose i Københavns Nordvest-kvarter. Sneen er ikke smeltet endnu, men isen på søerne har trukket sig sine steder. Blishønsene og svanerne flyder frit omkring den bro ud i vandet, Sebastian Nathan gerne vil vise. Han bor lige i nærheden i en etværelses lejlighed. Det har han gjort i fem år. Så her på broen står han tit. Eller han sætter sig på en af de indbyggede bænke. Måske ryger han en cigaret, og så glor han på himlen, som særligt er smuk lige her over mosen ved solnedgangstid. 

Men han er bange for fuglene! Når de sommetider går op på land og formener ham adgang til broen, holder han sig på afstand. Han vil ikke i infight med de bevingede. 

Det er ham, der har skrevet de ord, som indledte artiklen her. De står i hans digtsamling, "Engle", som udkom den 19. januar på Gads Forlag. Den handler om symptomer og magi. Om sprækker i tilværelsen. Om engle!

Jeg har bedt den 27-årige forfatter møde mig her for at tale om, hvad der er virkeligt. Og vi skal gøre det, mens vi går rundt om søerne i Utterslev Mose. For mosen har en vigtig plads i hans digtes univers.

"hver dag tænker jeg / jeg har aldrig haft det sådan her før" lyder det blandt andet i Sebastian Nathans nye digtsamling, "Engle". Foto: Johanne Teglgård Olsen

"runder om søen er fingre i panden", skrev han for eksempel i sin første digtsamling, "Honey Moon", som udkom i 2021, og med hvilken han blev nomineret til Bogforums Debutantpris. "Sindssygt godt … Hvad er det for trolddomskunst?", skrev Weekendavisens anmelder om bogen. "Et fint, særligt talent," skrev Information, mens Politiken gav den fem hjerter. 

Og nu kommer så toeren (som i øvrigt har fået fem hjerter af Politiken igen og fem stjerner af Kristeligt Dagblads anmelder), og med den har Sebastian Nathan mere på spil. Fordi det er en bog om at have en psykisk sygdom. Han har skrevet den for sin egen og for sine nærmestes skyld.

"Det er så svært at sætte ord på de erfaringer, man har, hvis man har en psykiatrisk diagnose. Og det har været et forsøg på at bygge bro over det gap, der er mellem mig og min omverden, men også mig og mine nærmeste. Fordi der er nogle erfaringer, de ikke kan forstå."

Sproget for erfaringerne med psykisk sygdom har langsomt åbnet sig for Sebastian Nathan. Foto: Johanne Teglgård Olsen Det er vist digte

Sebastian Nathan kalder sig egentlig ikke Sebastian, men Nathan. Navnet er jødisk, faderens slægt er fra Israel, og Sebastian Nathan har selv boet og arbejdet frivilligt på et forlag på Vestbredden i nogle måneder som ung voksen. Men han er vokset op i Vanløse, en københavnerforstad, som han elsker. I Vanløse kan verden blive større, i takt med at man selv vokser, fortæller han. Først er der villavejen og skolen. Så tager man til fest på nabovejen og begynder at spille fodbold med drenge fra naboskolerne. Siden tager man S-toget ind til København for at tage på arbejde, købe plader og tage til koncerter. 

Sit første sprog for følelsesliv fik han, tror han, gennem DR P3, som tit var tændt i hjemmet, hvor han boede med sine forældre og sin søster. Og så opdagede han Vanløse Bibliotek! Alle de cd'er, man kunne låne der! The Strokes, The Smiths og bunkevis af andre artister blev lånt med hjem og spillet over på computeren.

Da Sebastian Nathan gik på efterskole, fandt han ud af, at han ikke brød sig om at være sammen med mange mennesker hele tiden. Så han fandt interesser, han kunne dyrke alene. Han gik ture. Og så begyndte han at skrive tekster. Først var det sange, men det var megasvært ligesom at skulle rime hele tiden. 

"Og så skrev jeg bare noter ... eller sådan."

Det var i danskundervisningen i gymnasiet, det gik op for ham, at det, han kradsede ned i sin notesblok, vist var digte. For formen lignede de digte, han mødte i undervisningen. Og så vendte han tilbage til biblioteket i Vanløse. Lånte alt, han kunne få fat i. Blev grebet af den rumænsk-ukrainske Paul Celan (1920-1970). Af svenske Tomas Tranströmer (1931-2015), af danske Inger Christensen (1935-2009) og Christel Wiinblad (født 1980).

Han sendte digte ind til det toneangivende litterære tidsskrift "Hvedekorn", og de blev antaget. Han søgte ind på Forfatterskolen og kom ind. Gik der fra 2017 til 2019 og fik så mange vidunderlige litterære og menneskelige indtryk, at hans hjerne næsten revnede. 

Symptomer og magi

Sebastian Nathan har tidligere været diagnosticeret med depression og angst, men fik så for et par år siden diagnosen skizotypi, der kan medføre psykosenære oplevelser. Eller som han selv formulerer det: 

"Man kan have nogle erfaringer, som ikke er virkelige ..., whatever that means. Det kan være smukke ting, der opstår. Det kan også være forvirrende ting eller uhyggelige ting."

"Det føltes, som om jeg var med i et tv-program eller i en film eller i et computerspil eller sådan noget. Alt omkring mig var ligesom sådan en kulisse. Maden, jeg spiste, var ikke... det var ikke sådan rigtig mad," siger Sebastian Nathan om den tid, hvor han var i udredning i psykiatrien, og hvor hans sygdom tog fart. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Han fortæller, at han har villet tage sine erfaringer alvorligt. 

"Det er så nemt at afskrive det som symptomer på en eller anden måde. Men det synes jeg er lidt useriøst. Og hvad så? Hvis det virker virkeligt for mig, så er det jo virkeligt for mig. Og derfor er der også træer, der snakker i bogen, og en ræv, som er en ven, og engle, der går rundt. Det er et forsøg på at tage nogle af de erfaringer alvorligt. Det er et forsøg på at ..."

Han tøver.

"Tage det magiske seriøst ..., tror jeg. Ikke for at sige, at det at have en diagnose, er magisk på nogen måde, men ... Der er jo bare de der erfaringer, som man ikke ved, hvor man skal placere. Altså hvilken kategori falder de her forstyrrelser ned i?"

Under sit udredningsforløb i Opus, et psykiatrisk ambulatorium for unge i hovedstaden, blev Sebastian Nathan bedt om at sætte ord på sin tilstand.

"Men det var så svært for mig. Altså, det var faktisk umuligt. Det er jo erfaringer, der ikke helt findes et sprog for. Og jeg tror også, jeg var meget forvirret, da jeg startede i psykiatrien, over hvad det var, der skete med mig."

Eller som det lyder i den nye digtsamling: 

hver dag tænker jeg
jeg har aldrig haft det sådan her før

"Det føltes, som om jeg var med i et tv-program eller i en film eller i et computerspil eller sådan noget. Alt omkring mig var ligesom sådan en kulisse. Maden, jeg spiste, var ikke ... Det var ikke sådan rigtig mad. Og hvis alt er fake, er det jo også ligegyldigt. Der fulgte også en meningsløshedsfølelse med. Og det var en megaskræmmende oplevelse, men jeg vidste ikke helt, hvad den betød."

Når han havde konsultation med en læge, syntes han lidt, at han selv bare sad der i stolen, fordi han var blevet bedt om det. I psykiatrien er patientens egne oplevelser og erfaringer centrale for udredningen og for behandlingen, så Sebastian Nathan blev bedt om at sætte ord på det, han oplevede. Han forsøgte famlende at fortælle om sine kulissefølelser, og de blev forstået. 

"Det var en oplevelse af, at ens ord blev vægtet meget højt. Og det gjorde det på en eller anden måde mere akut at finde de rigtige ord."

Det er ikke en gave at have en psykisk sygdom. Men det er heller ikke et liv med mindre håb, siger han. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Og han følte ikke selv, ordene helt ramte rigtigt. Men omkring den tid blev Sebastian Nathan kontaktet af redaktørerne bag det, der blev til "Hjertet er en fold med heste" – en antologi med tekster om at være tilknyttet psykiatrien. Ved at gå til sine erfaringer som forfatter og arbejde litterært med at finde de ord, han manglede, åbnede noget sig langsomt, fortæller Sebastian Nathan. Og det er det noget, han er trådt længere ind i med sin nye digtsamling. 

"Man snakker meget om den svære toer, men det var faktisk virkelig en fornøjelse at skrive på. Jeg tror, det føltes så vigtigt for mig, og så glædesfyldt, på en eller anden måde, endelig at finde et sprog for de der ting."

Nogle af de ord kommer her: 

I mine skridt kan jeg mærke
at noget løfter mig en smule

ligesom en hemmelighed
eller en løgn

jeg beder jer
alle engle kom nu

Hvad er det her liv?!

I Utterslev Mose er den sø, vi på vores gåtur nu er nået til, stadig frossen. En masse tynde stammer står som støbt i søens mousselignende stilstand. Masser af husblas. I digtsamlingen er Utterslev Mose et tilbagevendende sted. Jeget går rundt om søerne i en endeløs vinter og en endeløs nat, hvor træerne rykker nærmere, og søerne spejler Månen.

Hvis Sebastian Nathan har set ting, der ikke er der. Og hvis de ting ikke bare skal afskrives som symptomer, så må man forsøge at kigge ind i sprækkerne. Hvad er det for en sprække, der er mellem ham og verden? 

"Øj!", Sebastian Nathans ene fod skrider på den isede sti, men han holder balancen. 

"Her er virkelig glat ... Det er virkelig et stort spørgsmål."

Han går videre i tavshed. Siger så:

"Jeg tror altid, jeg er faldet i staver over ting. Og bare tænker: Hvad er det, der foregår her? Det kan både være at kigge ud over sådan en sø her," han slår armen ud mod søen "og tænke 'hvad er det her?'. Men det kan også være at kigge i sit eget spejlbillede og bare ikke forstå ... Hvad er livet for noget, og hvad er det, vi har tilfælles? Kigge på mennesker, der går rundt og sådan ... Hvad laver vi?"

For ham at se er der noget, "som grundlæggende virker lidt off i verden". Som giver den karakter af at være en simulation.

Hvornår mærker du det?

"Jamen det er, når min sygdom tager fart, at jeg begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er virkeligt. Det er ikke et spørgsmål, man skal stille sig selv hele tiden. Det bliver man jo bims af. Man kommer ikke nogen steder, hvis man hele tiden skal forholde sig til, hvad der er virkeligt eller ej. For verden er jo virkelig. Det burde den jo ... Wuh! Haha!", han glider igen.

"Det kan du ikke stille noget op med. Hvor skulle du ellers leve henne, hvis ikke her. Når jeg har det godt, er jeg ikke hele tiden i tvivl om, hvad der er op og ned."

Når så sygdommen tager fart, hvad er det så, der bor inde i lommerne mellem det, du ved er virkeligt, og det, der ikke er?

"Ja, det kan jo for eksempel være sådan noget med at føle sig dybt forbundet til en ræv. At føle, at den ligesom forstår mig bedre, end nogen andre gør."

"Når jeg har det godt, er jeg ikke hele tiden i tvivl om, hvad der er op og ned," siger Sebastian Nathan. Foto: Johanne Teglgård Olsen

I bogen møder man for eksempel den omtalte ræv på allerførste side: 

i nat så jeg ræven
hvad er det der løber ud på vejen og forsvinder

Og senere: 

en ræv løber over vejen
hvor bispebjerg løber ud i tuborgvej
vi får øjenkontakt
jeg tænker yes
nu har du set mig

"Måske er det også noget med," siger Sebastian Nathan, "at hvis ikke du kan stole på det, du ser, og vi kan ikke stole på vores magthavere, og vi kan ikke stole på, at bussen går. Så er der ligesom kun det tilbage, vi bliver rørt af. Det, der sætter os i bevægelse. Det er et sted, vi så kan nærme os. Det er at læse en bog af Christel Wiinblad. Eller høre noget musik. Eller se en ræv i øjnene. Det er der, jeg kan mærke, at verden er virkelig."

Det er vigtigt for Sebastian Nathan ikke at romantisere de oplevelser, der følger med psykisk sygdom som hans.

"Det er ikke en gave. Det er ikke en dør, der åbner sig ind til et kreativt rum. Men jeg tror, jeg samtidig vil insistere på, at det ikke er en reduktion af mit liv at have en diagnose. Jeg oplever ikke mindre glæde end andre, tror jeg. Ikke mindre håb. Ikke mindre liv. Det er ikke et afkald, forhåbentlig."

Sebastian Nathans tatovering på hånden har ikke en dybere mening, men når han kigger på den, er han overbevist om, at det er en måne. Foto: Johanne Teglgård Olsen Englevenner

I hans nye digtsamling spiller engle en meget central rolle. De er der bag jeget, de kommer ned fra himlen, han holder en inde i sin hånd. Er det mon Gud, der er der midt mellem virkelighed og uvirkelighed?

"Så er det en ond Gud, i hvert fald. Jeg tror ikke på Gud, men hvis det er Gud, der har sat det i gang, så er jeg ikke glad for ham. Nej."

For Sebastian Nathan selv er englene ikke religiøse væsener, de er snarere magisk ladede. De er umulige at afgrænse og fører alt muligt med sig. For den, der skriver, og for den, der læser. 

"Jeg tænker også meget på englene som en form for venner og beskyttere, der kan passe lidt på en."

I bogen optræder også Sebastian Nathans menneskevenner, som undervejs bliver til englene og omvendt. 

Har han selv set engle, når han har gået rundt her i mosen, når han har været mest syg?

"Nej, ikke sådan engle med vinger og glorie. Men jeg har set mine venner. Og det tror jeg er det nærmeste, jeg kommer."

Bogen er hans tak. Til Carmen, Rasmus, Magnus, Maya og hans andre venner.

"Jeg tror bare, mine venner er det vigtigste for mig. Uden dem, så ... De holder mig oppe."

Som han skriver i bogen:

jeg tænker
det må være englene der følger med
og noget i mig flytter sig
noget jeg ikke er alene 
om at flytte

Sebastian Nathan tror, håbet i bogen lever der.

"At i den her meget private verden, så er vi ikke alene alligevel. Jeg tror, det er modgiften mod den uvirkelighed der. At vi ligesom er fælles. At der er nogle punkter, hvor vi kan mødes alligevel. Og det er det, vi kan bygge på så. Det er det, der gør, at alt i verden ikke er fake."

Et håb

I de senere år har Sebastian Nathan indtil for nylig arbejdet på en bar ved siden af sit forfattervirke. Og han underviser i at skrive på højskoler, aftenskoler, gymnasier og ungdomsskoler. Han underviser også i Opus, hvor man gennem et forskningsprojekt tilbyder skriveundervisning som del af behandlingsforløbet. Han hjælper andre, når de leder efter ordene. 

Vi er tilbage ved broen, hvor vi begyndte. De bevingede bevilger adgang, og vi varmer os på medbragt termokande-te. Det vigtigste for Sebastian Nathan er lige nu, fortæller han, at opbygge en hverdag, som er meningsfuld og håbefuld. Han holder af at gå tur her om morgenen og af at sætte projekter i gang, alene og med andre.

Fra broen her kan man betragte solnedgangen over mosen. Det gør han indimellem. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Og hvad håber du på?

"Lige nu og her håber jeg på, at bogen finder dem, den skal finde. Jeg tænker på dem i Danmark, der har det allerværst. Folk på afdelingerne og sådan noget. Jeg har selv været indlagt og ved, at det kan være svært at finde håb i de der situationer. Det håber jeg, bogen kan give. Men det er også et meget hypotetisk mål, tænker jeg ..."

Han sidder på bænken på broen med teen og en cigaret og kigger lidt ud på svanerne og blishønsene, der stadig flyder rundt der sammen. 

"Jeg føler, jeg er et ret godt sted lige nu, faktisk. Jeg har sådan der fantastiske venner, og jeg bor godt og trygt. Og jeg skriver. Det vil også være for meget at håbe på mere, næsten?"

Bogen er hans tak. Til Carmen, Rasmus, Magnus, Maya og hans andre venner. Modgiften mod uvirkelighedsfølelsen er at mærke, at der er punkter, hvor mennesker mødes, siger han. Hvor vi er fælles. Foto: Johanne Teglgård Olsen

To unge mænd måtte torsdag aften køres på hospitalet, efter at de sammen med en tredje mand havde antændt en større mængde ulovligt fyrværkeri ved Grimstrup i nærheden af Esbjerg.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

- De to af dem kom herved så galt afsted, at de måtte med ambulance på sygehuset, men heldigvis udenfor livsfare, skriver politiet.

Fyrværkeriet blev ifølge politiets udmelding antændt først på aftenen.

Det fremgår også, at Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med efterforskningen af sagen har fundet 170 kanonslag.

De er blevet fundet forskellige steder, lyder det.

Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Opdager man fyrværkeri, som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.

Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.

Nordjyllands Politi har torsdag aften også delt en opfordring på X om, at man kun bruger godkendt fyrværkeri.

Her skriver politikredsen, at man aldrig skal bruge hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.

En foreløbig opgørelse fra Toldstyrelsen viser, at styrelsen fra 1. januar til 19. december 2023 har tilbageholdt over to ton ulovligt fyrværkeri.

Det er blandt andet kanonslag, batterier, romerlys og krysantemumbomber, tolderne finder.

Ifølge en pressemeddelelse fra Toldstyrelsen er det første gang, at man tilbageholder mere end to ton.

Det skyldes til dels mere opmærksomhed og kontrol, men der er også en øget tilgængelighed, vurderer Toldstyrelsen selv.

/ritzau/